Første Slesvigske Krig

Danske dragoner tilbageerobrer to kanoner i Slaget ved Slesvig i 1848
Anonymt farvelagt stik. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

I foråret 1848 udbrød der oprør og revolution mange steder i Europa. Oprørerne kæmpede generelt for demokrati, men mange steder også for at få nye stater. Tjekker og ungarere krævede uafhængighed af Østrig. I Tyskland var der omvendt en stærk bevægelse for at skabe et samlet demokratisk Tyskland.

Liberale revolutioner fører til krig
Strømningen nåede den danske konges lande i marts. I København kom de nationalliberale i regering, og i Kiel blev der dannet en ny slesvig-holstensk regering. Begge steder havde den nye regering et demokratisk program, og der kom også to demokratiske grundlove 1848 og 1849. Men begge forlangte at få hele Slesvig. Slesvig-holstenerne ville et Slesvig-Holsten uafhængigt af Danmark, men med i det tyske fællesskab. Den danske regering ville have ”Danmark til Ejderen” – med Slesvig, men uden Holsten. Og i løbet af få uger var der krig om det.

Krigslykken veksler
Selve krigen blev kæmpet i tre ret korte runder april-august 1848, april-juli 1849 og juli-december 1850, afbrudt af to lange våbenhviler. Styrkeforholdet skiftede. Danmark led nederlag ved Slesvig i 1848, men vandt krigens to andre store slag ved Fredericia i 1849 og Isted 1850. Reelt afhang krigslykken dog af udenlandsk indgriben. I 1848 var der stor begejstring for den slesvig-holstenske sag i Tyskland, og mange tyske stater sendte tropper. I 1849 var den tyske støtte til slesvig-holstenerne mindre, og i 1850 var den trukket tilbage. Konservative magter anført af Rusland søgte at stoppe tendensen til revolution.

Motiv fra Treårskrigen efter Slaget ved Isted i 1850
Anonymt træsnit. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Stormagterne dikterer freden
Slesvig-holstenerne måtte kapitulere. Deres regering og grundlov blev ophævet, og den danske konge overtog styret igen. Men de danske politikere fik det heller ikke, som de ville. I stedet var det den gamle ”helstat” af både Danmark, Slesvig og Holsten, der blev genoprettet. Det dikterede stormagterne – ikke ulig den måde, forskellige magter i moderne tid har søgt at stoppe borgerkrige og uafhængighedskrige.

Men hvordan får man en stat til at fungere, hvor man havde været i krig med hinanden? Det blev ikke lettere af, at Danmark beholdt sit demokrati, mens Slesvig og Holsten havde mistet deres. Det fandt man ikke noget svar på ved fredsslutningen 1852 – og heller ikke derefter.