Ejderkanalen

I 1785 åbnede Ejderkanalen eller ”Den slesvig-holstenske kanal”, som den officielt hed. Kanalen var 34 kilometer lang og gik fra Holtenau ved Østersøen til byen Rendsburg midt i landet. Herfra kunne man sejle videre ad Ejderen ud til Nordsøen. Kanalen åbnede derfor en skibsforbindelse fra Nordsøen til Østersøen, som var betydeligt kortere og mindre farlig end turen rundt om Jylland. Den blev en stor succes. I løbet af få år var den Europas mest trafikerede kunstige vandvej. For sin tid var den en mindst lige så vigtig trafikinvestering som Storebælts- eller Øresundsbroen i nyere tid.

Kort over forløbet af Ejder- og Kielerkanalen
Kilde: Wikipedia (en)

Et dristigt projekt
Der blev bygget kanaler en del steder i Europa i 1700-tallet, men Ejderkanalen var et usædvanlig dristigt projekt. Man begyndte at grave i 1776, og ni år senere stod den færdig. Kanalen var 17-18 meter bred i bunden og 29 meter ved vandoverfladen og 3,45 meter dyb. Skibe, der lastede op til 230 tons, kunne sejle igennem. Det var langt de fleste af datidens skibe.

Pakhus i Rendsborg
Foto: Jürgen Engel

Regeringen understøtter den økonomiske vækst
Kanalen var langt den største investering af sin art i den danske konges lande i 1700-tallet. Den lå imidlertid ikke i selve Danmark, men på grænsen mellem Slesvig og Holsten. Her var der stærk økonomisk vækst i slutningen af 1700-tallet, og det understøttede regeringen med investeringer som kanalen. Med til succesen hørte, at Danmark – og dermed Slesvig og Holsten – til 1801 formåede at holde sig ude af tidens krige, så handelen – og trafikken på kanalen – kunne blomstre i fred.

Ejderkanal-sluse ved Krummwisch
Foto: Holger Ellgaard

Borgerne i hertugdømmernes byer havde god grund til at være tilfredse med deres konge og regering. De svarede med hyldest til kongen, når han kom på besøg.