Skæbneåret 1659

1658-60 oplevede det nordlige Sønderjylland krigens rædsler på en måde, Danmark heldigvis har været forskånet for de sidste tre hundrede år. Plyndringer og krav fra svenske og tyske besættelsestropper fik økonomien til at bryde helt sammen og folk til at flygte, og en epidemi slog store dele af befolkningen ihjel.

Polske og brandenburgske tropper krydser Alssund i december 1658 for at erobre Als og Sønderborg fra svenskerne Kobberstik 1658. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot . Foto: Do.

Polske og brandenburgske tropper krydser Alssund i december 1658 for at erobre Als og Sønderborg fra svenskerne
Kobberstik 1658. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot . Foto: Do.

Rundt om på kloden skaber krige stadig frygtelige katastrofer. Det gælder ikke kun, når byer bombes, og folk dræbes i kamp. Krige spreder sult og sygdom og får folk til at flygte i stort tal. Det er længe siden, det har været sådan her. Selvom Danmark var besat 1940-45, og der var i krig flere gange i 1800-tallet, slap civilbefolkningen da for de store katastrofer.

Plyndringer og krigsskatter
I 1600-tallet oplevede Danmark og især det nordlige Slesvig forfærdelige ting. Både Slesvig og resten af Jylland var besat af fjendtlige tropper flere gange med ret få års mellemrum: 1627-29 af den tyske kejsers tropper, 1644-45 af svenskerne og 1657-58 af svenskerne igen. Når tropperne rykkede frem, fulgte vold, plyndring og ødelæggelse med. Generalerne prøvede dog at begrænse det. I stedet krævede de, at den besatte befolkning skulle levere fødevarer og penge til besættelsesmagten – typisk lige så meget om måneden, som man plejede at betale i skat og jordleje om året.

Nedgravet skat af husgeråd fra 1600-tallet, fundet ved Skrydstrup i 1951 Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev. Foto: Michael Andrikopoulos, do.

Nedgravet skat af husgeråd fra 1600-tallet, fundet ved Skrydstrup i 1951
Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev. Foto: Michael Andrikopoulos, do.

Samfundet bryder sammen
Helt galt blev det 1658-60. Danmarks allierede – polakker, tyskere og ungarere – havde sidst på året 1658 drevet svenskerne ud af Slesvig og holdt nu området besat. Men de allierede tropper var lejesoldater, og de krævede også penge og mad. Da befolkningen ikke havde meget tilbage, blev hårde midler taget i brug. Folk flygtede i rædsel. Det fik samfundet til at bryde helt sammen. Markerne blev ikke dyrket, og hvis der var noget af værdi tilbage på gårdene, tog soldaterne det.

Øde gårde og huse i Haderslev Amt i 1662 efter Svenskekrigene Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Øde gårde og huse i Haderslev Amt i 1662 efter Svenskekrigene
Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Oven i det bredte en smitsom sygdom sig. Den spredte sig hurtigt, fordi folk flygtede rundt, stimlede sammen og var svækkede af sult. I de værst ramte egne mellem Haderslev og Ribe døde mere end halvdelen af befolkningen. Efter krigen var egnen næsten helt øde. Endnu to år efter krigen, da nok de fleste overlevende flygtninge var vendt tilbage, var halvdelen af alle gårde og huse i det nordlige Slesvig ubeboede. De overlevende manglede næsten alt. Det kom til at tage meget lang tid at genopbygge området og få landbruget i gang igen.

Stedet: Hygum kirke

I Hygum sogn øst for Ribe blev præsten ved at føre kirkebog under krigen. I alt noterede han navnene på ikke mindre end 451 personer, der døde i løbet af året 1659, men han sluttede med at skrive, at der i alt var 504 omkomne i sognet. Det mindede man senere med en sten, der stadig står på kirkegården.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start

Vil du vide mere

Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.

Se links