Opgøret med det tyske mindretal

Under besættelsen af Danmark 1940-45 havde det tyske mindretal i Sønderjylland tydeligt vist sin solidaritet med Tyskland, og mange fra mindretallet var blevet tyske soldater eller medlemmer af korps, der skulle støtte tyskerne. Efter krigen blev de straffet, og anonyme danskere ødelagde tyske bygninger og mindesmærker.

Det tyske mindretals paradekorps, Schleswigsche Kameradschaft, i optog forbi Gråsten Slot Foto: M. Kamphøvener. Museum Sønderjylland

Det tyske mindretals paradekorps, Schleswigsche Kameradschaft, i optog forbi Gråsten Slot
Foto: M. Kamphøvener. Museum Sønderjylland

Danmarks befrielse i maj var en jubelstund for de fleste danskere. Blandt undtagelserne var det tyske mindretal i Sønderjylland. I dagene efter befrielsen blev ca. 3.200 medlemmer af mindretallet interneret af modstandsbevægelsen. Det var næsten en fjerdedel af alle mindretallets voksne. Langt de fleste var mænd.

Mindretallets støtte til besættelsesmagten
Hvorfor behandlede man mindretallet sådan? Sidst i 1930’erne havde nazismen gået sin sejrsgang i mindretallet, som blev organiseret efter tysk forbillede. Mange i mindretallet drømte om, at Hitler ville bruge sin magt til at gøre Sønderjylland tysk igen. Da Danmark blev besat, jublede man i mindretallet. Men så kom skuffelsen. Der kom besked fra Berlin om, at grænsen ikke skulle flyttes foreløbig.

Alligevel blev mindretallet ved med at solidarisere sig med besættelsesmagten. De unge blev opfordret til at melde sig til den tyske hær, og det gjorde omkring 2.000, hvoraf ca. en tredjedel faldt. Hjemme oprettede man sit eget bevæbnede korps, de såkaldt ”Zeitfreiwillige”, der skulle støtte den tyske hær lokalt. Og i tale og propaganda bakkede man op om Tyskland. Terror og vold over for de danske naboer ville mindretallets ledelse dog ikke være med til, og kun få mindretalsmedlemmer i deltog i det.

Knivsbjergmonumentet efter sabotagen 16. august 1945 Anonymt foto. Museum Sønderjylland

Knivsbjergmonumentet efter sabotagen 16. august 1945
Anonymt foto. Museum Sønderjylland

Danske reaktioner efter befrielsen
Alligevel virkede mindretallets optræden voldsomt provokerende på mange danskere. Efter befrielsen fik mindretallet det at føle. Først blev mange interneret, og siden blev omkring 3.000 idømt fængselsstraf – de fleste for at have været tysk soldat eller zeitfreiwillig. De tyske skoler blev lukket og konfiskeret.

Nogle af de lidt ældre danske ledere, som før 1920 selv havde levet under tysk styre, prøvede at bremse det. De kunne godt forstå, at medlemmer af mindretallet havde holdt med det land, de følte sig knyttet til, og nu var det bedre at tilgive end at straffe, mente de. Andre syntes derimod ikke, at fængslingerne og skolelukninger var nok. I sommeren 1945 blev tyske mindesmærker og bygninger sprængt i luften. I de fleste tilfælde blev det ved materielle og kulturelle skader, men i Løgumkloster kostede et attentat et menneskeliv.

Sted: Frøslev/Fårhus

I 1944 blev der bygget en tysk fangelejr i Frøslev tæt ved grænsen. Håbet var, at tyskerne ville lade fængslede danske modstandsfolk blive her i stedet for at sende dem til koncentrationslejr i Tyskland.  Det lykkedes kun delvist. Da krigen sluttede, kom fangerne fri, men lejren levede videre. Nu hed den Fårhuslejren. Den blev straffelejr for danske borgere, der havde støttet besættelsesmagten – ikke mindst mange fra mindretallet.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start