Kongerne og hertugerne af Gottorp

De danske konger og hertugerne af Gottorp regerede over hver sine dele af Slesvig og Holsten og skulle helst samarbejde. I 1658 blev de imidlertid fjender. De næste godt 60 år blev en skæbnekamp om herredømmet over Slesvig og Holsten. Hertugerne stræbte efter at blive uafhængige, kongerne efter at få magten over dem. Enden blev, at kongerne vandt.

Tønning i Ejdersted, plan fra 1652 med den nye fæstning Stik af Johannes Mejer. Foto: Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Tønning i Ejdersted, plan fra 1652 med den nye fæstning
Stik af Johannes Mejer. Foto: Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Kongerne og hertugerne af Gottorp var slægtninge. Fra 1544 havde de haft hver sine områder i Slesvig og Holsten og skulle samarbejde i den såkaldte fællesregering. Det fungerede nogenlunde, så længe der var fred i landet.

Gottorps alliance med Sverige
1627-29 og 1644-45 var Slesvig besat under krige med den tyske kejser og Sverige. Hertugen af Gottorp mente, at krigene skyldtes den udenrigspolitik, kongen førte, men de ramte også hans undersåtter, for hans lande var filtret sammen med kongens, så en fjende dårligt kunne se forskel. Da der i 1657 igen blev krig mellem Danmark og Sverige, skiftede hertug Frederik 3. af Gottorp side og sluttede sig til svenskerne. Sverige vandt krigen, og hertugen blev erklæret ”suveræn” i forhold til den danske konge. Det betød bl.a., at han skulle have ret til at føre sin egen udenrigspolitik.

Det ville de danske konger ikke acceptere. Slesvig og Holsten kunne kun forsvares samlet, og en alliance mellem Gottorp og Sverige blev set som en dødelig trussel.  For kongerne var hertugerne forrædere. Set fra Gottorp var det kongen, der truede, og det fik hertugerne til at binde sig mere til Sverige. Og sådan optrappedes konflikten.

Hyldningen af Frederik IV på Gottorp i 1721 efter fordrivelsen af de gottorpske hertuger Maleri: Lorenz Frølich 1857. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Foto: do.

Hyldningen af Frederik IV på Gottorp i 1721 efter fordrivelsen af de gottorpske hertuger
Maleri: Lorenz Frølich 1857. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot. Foto: do.

Kongens sejr
1675-79, 1684-89 og igen år 1700 søgte Christian 5. og Frederik 4. at tvinge Gottorp til at opgive sin selvstændighed, i hvert fald udenrigspolitisk. Det mislykkedes hver gang. Men 1713 blev Gottorp mod sin vilje rodet ind i en krig på Sveriges side. Sverige tabte krigen. Som sin gevinst fik kongen lov til at overtage den gottorpske del af Slesvig. Sverige ville hellere ofre Gottorp, som kun var allieret, end sine egne erobringer som f.eks. Skåne.

Hvem var skurk og hvem helt? Det afhænger vist mest af, hvor man ser det fra. Men forholdet mellem Gottorp og Danmark viser, at det kan være farligt for en lille stat at udfordre en stor nabo.

Sted: Tønning

Fra 1650’erne var den lille by Tønning hertugerne af Gottorps vigtigste fæstning. I 1713 angreb en svensk hær kongens dele af Holsten og Slesvig, men da tropper fra Danmarks allierede nærmede sig sydfra, søgte den svenske hær sikkerhed i Tønning. Den gottorpske regering var officielt neutral, men lukkede alligevel sin gamle allieredes tropper ind i fæstningen. Det hjalp hverken Sverige eller Gottorp. Efter en lang belejring måtte Tønning overgive sig, og Danmark brugte det gottorpske dobbeltspil ved fredsforhandlingerne.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start