Genforeningen

I 1920 blev der trukket en ny grænse mellem Danmark og Tyskland ved en folkeafstemning. Noget lignende er kun sket få andre steder i Verden. Efter folkeafstemningen kom det nordlige Slesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland – til Danmark. Det kaldte man ”Genforeningen”, og det blev fejret med stor jubel i både Danmark og Sønderjylland.

Dansk afstemningsplakat fra 1920 Tegning: Rasmus Christiansen. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Dansk afstemningsplakat fra 1920
Tegning: Rasmus Christiansen. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

De fleste af verdens grænser er fastlagt gennem krig eller kongers og politikeres magtspil. Den amerikanske præsident Woodrow Wilson havde dog den idé, at man kunne spørge folk selv. Som én af sejrherrerne efter Første Verdenskrig foreslog han, at der skulle trækkes nye grænser i Europa efter ”folkenes selvbestemmelsesret”. Da det kom til stykket, ville sejrherrerne hellere selv trække de fleste nye grænser, men fem steder i Europa kom der folkeafstemning. Ét af dem var Sønderjylland.

Dansksproget, tysk afstemningsplakat fra 1920 Tegning: Alex Eckener. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Dansksproget, tysk afstemningsplakat fra 1920
Tegning: Alex Eckener. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Afstemning i Nord- og Midtslesvig
Den danske regering og de danske sønderjyders leder H.P. Hanssen ville helst kun gennemføre en folkeafstemning i den nordlige del, hvor de var næsten sikre på, at der var dansk flertal. De ville undgå, at der inden for Danmarks grænser kom et stort tysk mindretal, og de ville nødig have lange diskussioner om, hvor præcis grænsen skulle gå. Derfor trak man en streg på landkortet.  Området nord for, som man kaldte zone 1, kom til at stemme den 10. februar. Resultatet var som ventet. Ca. 75 % stemte dansk.

Flensborg og et mindre landområde syd for den nuværende grænse – zone 2 – fik dog lov til at stemme 14. marts. Her stemte til gengæld 80 % tysk. Længere sydpå stemte man slet ikke, fordi Danmark ikke ønskede det.

Den danske stemmeprocent ved afstemningerne i Zone I og II i 1920 Kort: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Den danske stemmeprocent ved afstemningerne i Zone I og II i 1920
Kort: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Tyske flertal i byer nord for grænsen
Zone 1 kom til Danmark, mens zone 2 kom til Tyskland. Overordnet set trak man altså grænsen efter folkets vilje. På begge sider var der dog folk, der havde ønsket en anden grænse. Syd for grænsen var der kun dansk flertal i tre små landsbyer, men nord for grænsen var der tysk flertal flere steder. Små tyske flertal i byerne Aabenraa og Sønderborg kunne der vanskeligt tages hensyn til, når områderne omkring de to byer havde store danske flertal. Mere problematisk var det, at byerne Tønder og Højer kom til Danmark, fordi de lå lige nord for den streg, Danmark havde trukket på forhånd. De havde nemlig markante tyske flertal.

Christian 10. rider over den gamle grænse ved genforeningen i 1920 Postkort. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Christian 10. rider over den gamle grænse ved genforeningen i 1920
Postkort. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Grænsen af 1920 er ikke perfekt demokratisk, men alligevel én af de mest demokratisk fastlagte grænser i verden. Og den er sjælden. I dag er tanken om at trække grænser ved folkeafstemning nemlig stort set opgivet.

Sted: Frederikshøj

Fra dansk side kaldte man Sønderjyllands indlemmelse i Danmark for ”Genforeningen” for symbolsk at sige, at Danmark og Sønderjylland havde hørt sammen før og nu kom til det igen, skønt man reelt delte Slesvig og trak en ny grænse. Genforeningen blev symbolsk gennemført ved, at kongen red over den nu ophævede grænse ved Frederikshøj syd for Kolding den 10. juli 1920.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start

Vil du vide mere

Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.

Se links