Første Verdenskrig

Fordi Sønderjylland 1914-18 var tysk, var landsdelens befolkning med i Første Verdenskrig i modsætning til det øvrige Danmark, som var neutralt. Krigen førte til store tab i døde og sårede, også fra Sønderjylland. De fleste sønderjyder, som faldt, var dansksindede og døde dermed i kamp for et land, de ikke følte sig hjemme i.

Niels Jensen fra Stevning på Als, fotograferet i kampuniform før han skulle til fronten. Han faldt 1915. Foto: Museum Sønderjylland

Niels Jensen fra Stevning på Als, fotograferet i kampuniform før han skulle til fronten. Han faldt 1915.
Foto: Museum Sønderjylland

Første Verdenskrig var et chok for Europa. De europæiske lande kunne opstille hære af en størrelse, der aldrig før var set, og den moderne industri spyttede nye effektive våben ud. Under det meste af krigen gav maskingeværer og moderne kanoner forsvaret en fordel frem for angrebet. Fronterne frøs fast, og store angreb endte som massemyrderier, men gav ingen afgørelse.

Enorme tabstal
Danmark stod udenfor, men fordi Slesvig var en del af Tyskland, var det med i krigen. Fra den del, der i 1920 blev forenet med Danmark, deltog ca. 35.000 soldater ud af en befolkning på ca. 170.000. Ca. 6.000 blev dræbt og ca. 4.500 blev invalideret. Blot målt i døde og sårede betyder det, at det lille Nordslesvig havde større tab under Første Verdenskrig end hele Danmark havde under krigen i 1864.

To soldater med gasmasker i skyttegrav ved Østfronten. Fotograferet af Sønderjyden Hans Lorenzen 1916. Foto: Museum Sønderjylland

To soldater med gasmasker i skyttegrav ved Østfronten. Fotograferet af Sønderjyden Hans Lorenzen 1916.
Foto: Museum Sønderjylland

I kamp for et påtvunget fædreland
Af de nordslesvigske soldater var ca. to tredjedele dansksindede. De delte vilkår med andre tyske soldater og havde i det store og hele samme oplevelser. Der var dog én forskel. Det Tyskland, de var tvunget til at kæmpe for, var et påtvunget fædreland, som de ikke følte noget for. Derfor deltog de ikke i den krigsbegejstring, der greb Tyskland i begyndelsen af krigen. Tværtimod håbede de, at Tyskland ville tabe krigen, og at det kunne føre til, at Nordslesvig blev dansk.

Mindesten for fire brødre på Broager kirkegård Foto: Museum Sønderjylland

Mindesten for fire brødre på Broager kirkegård
Foto: Museum Sønderjylland

Pligt eller flugt?
Alligevel kæmpede de dansksindede soldater, fordi de som andre soldater ikke havde andre muligheder, når de først var ved fronten. De dansksindede ledere sagde både før og efter krigen, at soldaterne skulle gøre ”deres pligt” for, at hverken den enkelte person og familie eller hele den dansksindede befolkning mistede sine borgerrettigheder, og de indkaldte mødte og tog til fronten. Men efterhånden som krigen fortsatte og tabene steg, var der flere og flere, der ikke kunne og ville fortsætte. I løbet af krigen flygtede mindst 2-3.000 over grænsen til Danmark.

Sted: Mindehøjen i Broager

I hvert eneste sogn i Sønderjylland er der mindesmærker over de faldne i Første Verdenskrig – som regel i eller ved kirken. Ét af de mest bevægende findes på Broager kirkegård. Her har man rejst en stor mindehøj, og rundt om den står en krans af sten med navnene på de faldne. Stenene står landsbyvis. På de fleste sten er der kun ét navn, men på nogle er der to, tre eller endda fire. De er rejst over brødre fra samme familie.

Sted: Zeppelinerbasen ved Tønder

Under Første Verdenskrig gik byer bag fronten normalt fri fra direkte krigshandlinger, da luftvåbnet kun var lidt udviklet. Ved Tønder var der dog en base for kolossale luftskibe, såkaldte zeppelinere, som tyskerne især brugte til at observere over Nordsøen og den engelske kyst. 19. juli 1918 blev basen angrebet af fly fra det engelske hangarskib Furious – verdenshistoriens første succesrige angreb fra et hangarskib. Basen blev ødelagt.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start

Vil du vide mere

Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.

Se links