Første Slesvigske Krig

1848-51 udkæmpedes Første Slesvigske Krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Krigen handlede om Slesvig, som begge parter ønskede. I sidste ende blev krigen afgjort af stormagternes indgriben, og de gav hverken den ene eller den anden side ret. I stedet ønskede de ”helstaten” af Danmark, Slesvig og Holsten genoprettet.

Danske dragoner tilbageerobrer to kanoner i Slaget ved Slesvig i 1848 Anonymt farvelagt stik. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Danske dragoner tilbageerobrer to kanoner i Slaget ved Slesvig i 1848
Anonymt farvelagt stik. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

I foråret 1848 udbrød der oprør og revolution mange steder i Europa. Oprørerne kæmpede generelt for demokrati, men mange steder også for at få nye stater. Tjekker og ungarere krævede uafhængighed af Østrig. I Tyskland var der omvendt en stærk bevægelse for at skabe et samlet demokratisk Tyskland.

Liberale revolutioner fører til krig
Strømningen nåede den danske konges lande i marts. I København kom de nationalliberale i regering, og i Kiel blev der dannet en ny slesvig-holstensk regering. Begge steder havde den nye regering et demokratisk program, og der kom også to demokratiske grundlove 1848 og 1849. Men begge forlangte at få hele Slesvig. Slesvig-holstenerne ville et Slesvig-Holsten uafhængigt af Danmark, men med i det tyske fællesskab. Den danske regering ville have ”Danmark til Ejderen” – med Slesvig, men uden Holsten. Og i løbet af få uger var der krig om det.

Krigslykken veksler
Selve krigen blev kæmpet i tre ret korte runder april-august 1848, april-juli 1849 og juli-december 1850, afbrudt af to lange våbenhviler. Styrkeforholdet skiftede. Danmark led nederlag ved Slesvig i 1848, men vandt krigens to andre store slag ved Fredericia i 1849 og Isted 1850. Reelt afhang krigslykken dog af udenlandsk indgriben. I 1848 var der stor begejstring for den slesvig-holstenske sag i Tyskland, og mange tyske stater sendte tropper. I 1849 var den tyske støtte til slesvig-holstenerne mindre, og i 1850 var den trukket tilbage. Konservative magter anført af Rusland søgte at stoppe tendensen til revolution.

Motiv fra Treårskrigen efter Slaget ved Isted i 1850 Anonymt træsnit. Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot

Motiv fra Treårskrigen efter Slaget ved Isted i 1850
Anonymt træsnit. Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot

Stormagterne dikterer freden
Slesvig-holstenerne måtte kapitulere. Deres regering og grundlov blev ophævet, og den danske konge overtog styret igen. Men de danske politikere fik det heller ikke, som de ville. I stedet var det den gamle ”helstat” af både Danmark, Slesvig og Holsten, der blev genoprettet. Det dikterede stormagterne – ikke ulig den måde, forskellige magter i moderne tid har søgt at stoppe borgerkrige og uafhængighedskrige.

Men hvordan får man en stat til at fungere, hvor man havde været i krig med hinanden? Det blev ikke lettere af, at Danmark beholdt sit demokrati, mens Slesvig og Holsten havde mistet deres. Det fandt man ikke noget svar på ved fredsslutningen 1852 – og heller ikke derefter.

Sted: Isted

Den 25. juli 1850 stødte en dansk hær på ca. 37.000 mand sammen med en slesvig-holstensk på 26.800. Danskerne angreb og kunne i løbet af dagen trænge slesvig-holstenerne tilbage, så Danmark beherskede Slesvig ned til Danevirke. Man kunne dog ikke ødelægge den slesvig-holstenske hær, og danskerne led de største tab – over 3.000 døde og sårede. Slaget er Danmarkshistoriens største og ét af de blodigste.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start

Vil du vide mere

Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.

Se links