Delingen af Slesvig og Holsten

I 1544 og flere andre gange blev Slesvig og Holsten delt mellem flere medlemmer af kongeslægten, der fik hver sine områder at være hertug over. Det var ikke en total opsplitning, men en stat, hvor noget skulle være fælles, og andet delt op.

Kort over Slesvig og Holsten efter delingen mellem Christian III, Hans den Ældre og Adolf af Gottorp i 1544 Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Kort over Slesvig og Holsten efter delingen mellem Christian III, Hans den Ældre og Adolf af Gottorp i 1544
Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

I dag kunne vi ikke forestille os, at et par prinser eller politikere bare delte Danmark op mellem sig, så de hver kom til at herske i nogle dele af landet. Danmark er en helhed. Sådan har det været, siden Sønderjylland blev skilt ud for omkring 800 år siden – bortset fra, når landet har mistet områder efter en krig.

Tyske arveregler
Sønderjylland eller Slesvig har derimod oplevet at blive delt flere gange. I Tyskland blev fyrstendømmer længe betragtet som en slags familiegodser, der kunne deles mellem flere sønner. Holsten var delt et par gange i middelalderen, og da Holsten og Slesvig kom i union med hinanden, smittede det af på Slesvig.

Opdeling og fællesskab
Slesvig og Holsten er delt flere gange, men vigtigst i 1544 mellem kong Christian 3. og hans brødre Hans og Adolf. Hver af de tre brødre fik et antal slotte med tilhørende områder, som de skulle regere over og have indtægterne fra. Slesvig og Holsten blev til et kludetæppe, hvor hver hertug havde sine områder mange steder. Andre områder skulle hertugerne regere over i fællesskab. I det hele taget var delingen et forsøg på både at blæse og have mel i munden. På nogle punkter delte man magten op, men samtidig ønskede især adelen, at de to hertugdømmer på andre punkter stadig fungerede som en helhed. Man tænkte stadig på områderne som noget samlet – som ”Slesvig” og ”Holsten”.

Kort over Slesvig og Holsten efter delingen af Hans den Yngres områder mellem hans arvinger i 1622 Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland - Arkæologi Haderslev

Kort over Slesvig og Holsten efter delingen af Hans den Yngres områder mellem hans arvinger i 1622
Tegning: Jørgen Andersen, Museum Sønderjylland – Arkæologi Haderslev

Nye delinger
Der fulgte nye delinger 1564, 1581-82 og 1622, og der var lige ved at komme endnu flere. I 1600-tallets første halvdel hørte det dog op. Der var da to store dele – kongens og hertugen af Gottorps – og en række små under andre hertuglinjer.

Den mærkelige ordning fungerede rimeligt, så længe der var fred i landet. Men det gik alvorlig galt, da landet blev ramt af krige i 1600-tallet, og kongen og hertugen af Gottorp endte som fjender.

Sted: Sønderborg Slot

Ved delingen 1544 blev Sønderborg hovedslot for kong Christian 3.s del af Slesvig. Efter kongens død blev den kongelige del delt én gang til i 1564. Nu blev Sønderborg hovedsæde for kongens yngste søn Hans den Yngre. Da han døde i 1622, blev hans områder delt igen – i hele fem minihertugdømmer. Fra da af rådede hertugerne af Sønderborg kun over halvdelen af øen Als og et mindre område på fastlandet. Det varede til 1667.

Tjek din viden

Tag en test for at se om du har fået det vigtigste med, da du læste.

Start

Vil du vide mere

Her finder du en samling links til videre læsning om emnet.

Se links