Gå tilbage til højdepunktet: Etableringen af den danske bevægelse

Den sønderjyske fælles historiekanon

De unge sønderjyder tager stilling til, hvilke historiske højdepunkter der er de vigtigste for dem som sønderjyder i dag. Her er det aktuelle resultat:

1
Genforeningen
1920
I 1920 blev der trukket en ny grænse mellem Danmark og Tyskland ved en folkeafstemning. Noget lignende er kun sket få andre steder i Verden. Efter folkeafstemningen kom det nordlige Slesvig – det vi i dag kalder Sønderjylland – til Danmark. Det kaldte man ”Genforeningen”, og det blev fejret med stor jubel i både Danmark og Sønderjylland.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 4.28 point
2
Anden Slesvigske Krig
1864
I 1864 kom det igen til krig om Slesvig, denne gang mellem Danmark og de tyske stormagter Preussen og Østrig. Militært var Danmark håbløst underlegen. Man måtte rømme Danevirke i februar og tabte slaget ved Dybbøl i april. Politisk var en helt ny løsning, nemlig en deling af Slesvig, på bordet, men den danske regering greb ikke chancen i tide, og Danmark mistede hele Slesvig.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 4.1 point
3
Første Verdenskrig
1914
Fordi Sønderjylland 1914-18 var tysk, var landsdelens befolkning med i Første Verdenskrig i modsætning til det øvrige Danmark, som var neutralt. Krigen førte til store tab i døde og sårede, også fra Sønderjylland. De fleste sønderjyder, som faldt, var dansksindede og døde dermed i kamp for et land, de ikke følte sig hjemme i.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 3.72 point
4
Den åbne grænse
2001
I 2001 blev den dansk-tyske grænse en åben grænse uden pas- og toldkontrol, så man blot kan køre forbi. Siden 1866 havde Kongeågrænsen været bevogtet, og det samme gjaldt fra 1920 den nye grænse ved Kruså. Den åbne grænse var derfor en markant forandring.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 3.67 point
5
Opgøret med det tyske mindretal
1945
Under besættelsen af Danmark 1940-45 havde det tyske mindretal i Sønderjylland tydeligt vist sin solidaritet med Tyskland, og mange fra mindretallet var blevet tyske soldater eller medlemmer af korps, der skulle støtte tyskerne. Efter krigen blev de straffet, og anonyme danskere ødelagde tyske bygninger og mindesmærker.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.94 point
6
København-Bonn-erklæringerne
1955
Efter 10 år med uro og strid i grænselandet afblæser den danske og den tyske regering i 1955 grænsekampen. Det sker med to ens officielle erklæringer, der anerkender mindretallene på begge sider af grænsen og garanterer deres grundlæggende rettigheder. Erklæringernes har siden været grundprincipperne for mindretallenes status i grænselandet.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.8 point
7
Danevirke-grænsen
700
Danmark blev samlet til et rige fra 600-tallet til 900-tallet. I den proces overtog danerne også det meste af det senere Sønderjylland og etablerede deres grænse ved Danevirke. Befæstning af grænsen her blev et markant samlingspunkt for riget.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.71 point
8
Etableringen af den danske bevægelse
1880
Fra 1870’erne begyndte de tyske myndigheder på en total fortyskning af Slesvig. De dansksindede sønderjyder reagerede med at oprette foreninger, hvor de kunne holde sammen om at være danske og dyrke dansk sprog og kultur.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.7 point
9
Første Slesvigske Krig
1848
1848-51 udkæmpedes Første Slesvigske Krig mellem Danmark og Slesvig-Holsten. Krigen handlede om Slesvig, som begge parter ønskede. I sidste ende blev krigen afgjort af stormagternes indgriben, og de gav hverken den ene eller den anden side ret. I stedet ønskede de ”helstaten” af Danmark, Slesvig og Holsten genoprettet.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.69 point
10
Mindretallene
1920
I 1920 var der et mindretal på begge sider af grænsen, som havde stemt for en anden grænse end den, de fik. De blev nu organiseret som nationale mindretal med egne foreninger og institutioner. På begge sider af grænsen fik mindretallene en række rettigheder, bl.a. retten til skoler på mindretalssproget.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.51 point
11
Indlemmelsen i Preussen
1867
Slesvig blev fra 1867 indlemmet i kongeriget Preussen, som fra 1871 også indgik i Det Tyske Kejserrige. Mange ting blev lavet om. Noget var praktiske moderniseringer og forbedringer, mens den lange værnepligt var en forringelse. Sprogligt skete der en gradvis fortyskning, som gav mindre og mindre plads til dansk sprog og kultur.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.49 point
12
Ejderkanalen
1785
Ejderkanalen var 1700-tallets største trafikprojekt i den danske konges riger og lande. En kanal med seks sluser gjorde det muligt at sejle mellem Nordsøen og Østersøen uden at skulle rundt om Jylland. Det var en stor ingeniørbedrift, men også en stor succes, for kanalen blev Europas mest brugte. Den fungerede i over 100 år, til den blev afløst af Kielerkanalen.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.41 point
13
Skæbneåret 1659
1659
1658-60 oplevede det nordlige Sønderjylland krigens rædsler på en måde, Danmark heldigvis har været forskånet for de sidste tre hundrede år. Plyndringer og krav fra svenske og tyske besættelsestropper fik økonomien til at bryde helt sammen og folk til at flygte, og en epidemi slog store dele af befolkningen ihjel.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.39 point
14
Reformationen
1528
Reformationen i Norden begyndte i Sønderjylland, og Haderslev by og egn blev det første sted, hvor den slog igennem. Her indførtes den nye lutherske måde at forstå kristendommen og at organisere kirken på allerede i 1520’erne.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.39 point
15
Ny grænsestrid
1933
Hitlers magtovertagelse i 1933 førte til ny uro om grænsen. Nazistiske kredse i Slesvig-Holsten krævede Nordslesvig tilbage, og det tyske mindretal begyndte at blive nazistisk organiseret. Fra dansk side svarede man med en stærk national organisering. Stemningen af grænsekamp blev tydelig, men styrkeforholdet mellem dansk og tysk forskød sig ikke meget.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.35 point
16
De nationale bevægelsers fremvækst
1830
I første halvdel af 1800-tallet bredte to på én gang nationale og liberalt-demokratiske bevægelser sig i den danske konges riger og lande: en slesvig-holstensk, der krævede en selvstændig slesvig-holstensk stat og en dansk nationalliberal, der ville have en stat af Danmark og Slesvig uden Holsten. I Nordslesvig kom der en dansksindet bevægelse, som havde et mere begrænset mål om ligestilling af dansk og tysk.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.19 point
17
Valget i Ribe
1460
I 1460 valgtes den danske konge til hertug af Slesvig og greve af Holsten, og de næste 404 år herskede danske konger også i Slesvig og Holsten. I det såkaldte Ribebrev, som kongen gav de slesvig-holstenske stormænd, stod en sætning, som i 1800-tallet blev et vigtigt argument for slesvig-holstenerne. I den lovede kongen, at landene skulle være "evig sammen udelt".
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 2.17 point
18
Hertugdømmet opstår
1232
Sønderjyllands særlige historie i forhold til Danmark skyldes, at landsdelen i mere end 600 år var et hertugdømme. Det blev grundlagt for at give én af kongens yngre sønner magt og position, men det lykkedes hertugerne at gøre det til en stort set uafhængig stat, der dog fra 1375 kom i union med sin sydlige nabo, det tyske grevskab Holsten.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 1.87 point
19
Delingen af Slesvig og Holsten
1544
I 1544 og flere andre gange blev Slesvig og Holsten delt mellem flere medlemmer af kongeslægten, der fik hver sine områder at være hertug over. Det var ikke en total opsplitning, men en stat, hvor noget skulle være fælles, og andet delt op.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 1.59 point
20
Kongerne og hertugerne af Gottorp
1713
De danske konger og hertugerne af Gottorp regerede over hver sine dele af Slesvig og Holsten og skulle helst samarbejde. I 1658 blev de imidlertid fjender. De næste godt 60 år blev en skæbnekamp om herredømmet over Slesvig og Holsten. Hertugerne stræbte efter at blive uafhængige, kongerne efter at få magten over dem. Enden blev, at kongerne vandt.
Du har endnu ikke taget stilling til dette højdepunkt.
Samlet: 1.5 point